Når man hører ordet ”prepping”, tænker mange måske på ekstreme scenarier og voksne, der bygger lagre i kælderen. Men faktisk handler prepping i lige så høj grad om at være forberedt på hverdagens små og store udfordringer – og det kan sagtens være både sjovt, lærerigt og samlende for hele familien!
I denne artikel får du inspiration til, hvordan forberedelser kan blive en naturlig og underholdende del af familielivet. Vi ser på, hvordan både børn og voksne kan øve beredskab gennem leg, madlavning og naturoplevelser. Du får konkrete idéer til aktiviteter, som styrker samarbejde og gør alle trygge ved tanken om at kunne klare sig, hvis strømmen går, eller hverdagen pludselig forandrer sig.
Prepping behøver ikke være noget, man taler om med frygt – tværtimod! Med simple rutiner og sjove øvelser kan hele familien blive mere robust og klar til det uventede, samtidig med at I får gode oplevelser sammen.
Hvorfor prepping er for alle aldre
Prepping handler ikke kun om at være forberedt på det værste – det handler lige så meget om at skabe tryghed, fællesskab og gode vaner for hele familien, uanset alder. Mange tror måske, at beredskab kun er relevant for voksne, men faktisk kan børn, unge, voksne og ældre alle drage stor fordel af at være involveret i familiens forberedelser.
For børn kan det være spændende og lærerigt at lære om naturen, førstehjælp eller hvordan man klarer sig uden strøm, og de vil ofte opleve det som sjove lege frem for kedelige pligter.
For de ældre kan det give ro i sindet at vide, at man har styr på de basale fornødenheder og kan bidrage med livserfaring og gode råd til resten af familien.
Når hele familien inddrages, får alle mulighed for at bidrage med deres evner og perspektiver – de små kan hjælpe med at pakke nødrationer eller finde lommelygter, mens de større kan tage ansvar for planlægning og koordinering.
På den måde bliver prepping ikke kun en praktisk nødvendighed, men også en anledning til at styrke sammenholdet og skabe sjove, meningsfulde oplevelser på tværs af generationerne. Uanset om man er barn, teenager, voksen eller bedsteforælder, kan man være med til at skabe et trygt og sikkert hjem – og måske opdage nye sider af både sig selv og hinanden undervejs.
Gør forberedelser til en leg
Når man inddrager hele familien i prepping, behøver det ikke at føles som en sur pligt – tværtimod kan det blive til sjov og leg. Gør forberedelserne til en fælles aktivitet, hvor børnene kan være med til at pakke rygsække med nødvendige ting, lave små konkurrencer om at finde den hurtigste vej ud af huset, eller lege skattejagt med ting, der skal bruges i en nødsituation.
På den måde lærer børnene vigtige færdigheder uden at mærke frygt eller alvor, og de voksne får mulighed for at se, hvordan familiens rutiner kan forbedres.
Når I sammen gør forberedelserne til leg, bliver det både en lærerig og hyggelig måde at styrke fællesskabet og gøre alle mere trygge og forberedte.
Madlavning med lang holdbarhed som familieaktivitet
At lave mad med lang holdbarhed kan nemt blive en hyggelig familieaktivitet, hvor alle kan være med – uanset alder og erfaring i køkkenet. Sammen kan I eksperimentere med opskrifter på for eksempel hjemmelavet müsli, tørret frugt, knækbrød eller gryderetter, der kan holde sig på glas.
Det er både sjovt og lærerigt at tale om, hvilke råvarer der egner sig til langtidsopbevaring, og hvordan man sikrer sig, at maden stadig smager godt efter flere uger eller måneder.
Børn kan hjælpe med at vaske grøntsager, røre i gryderne eller dekorere etiketter til glas og bøtter, så det hele føles som et fælles projekt. På den måde får I ikke bare fyldt forrådsskabet op – I får også nogle gode timer sammen og værdifuld viden med i bagagen.
Sjove lege der styrker samarbejde og problemløsning
Sjove lege, der udfordrer hele familien til at tænke kreativt sammen, er både underholdende og lærerige, når det gælder prepping. Prøv for eksempel en skattejagt, hvor børn og voksne skal samarbejde om at løse gåder og finde frem til en “nødproviant”, der er gemt et sted i huset eller haven.
En anden leg kunne være, at I sammen bygger en simpel forhindringsbane, hvor opgaven er at transportere vigtige forsyninger fra den ene ende til den anden uden at tabe dem – måske med bind for øjnene og kun guidet af familiens instruktioner.
Disse lege styrker ikke kun samarbejdsevner og kommunikation, men træner også problemløsning i pressede situationer. Samtidig får børnene mulighed for at tage initiativ og lære vigtigheden af at hjælpe hinanden, hvilket er værdifulde egenskaber i enhver beredskabssituation.
Naturoplevelser og overnatning i det fri
At tage familien med ud i naturen og overnatte under åben himmel er både hyggeligt og lærerigt, når I vil styrke beredskabet hjemme. Prøv at sove i telt i haven eller find et shelter i nærområdet – det giver børn og voksne mulighed for at øve sig i at pakke det nødvendige udstyr, lave bål og klare sig uden de sædvanlige bekvemmeligheder.
Samtidig får I erfaring med at finde vej i naturen, lave mad over bål og håndtere små udfordringer som regn eller mørke.
Sådanne ture styrker sammenholdet og giver alle tryghed ved at færdes i det fri – og ikke mindst en masse gode minder.
Simulering af strømudfald – hygge og læring i mørket
At simulere et strømudfald derhjemme kan være både spændende og lærerigt for hele familien. Sluk for alt lys og elektronik, og brug kun stearinlys, lommelygter eller pandelamper. Lav det til en hyggelig aften med brætspil, historiefortælling eller måske en lille skattejagt i mørket.
På den måde lærer børnene, hvordan man klarer sig uden moderne bekvemmeligheder, og de voksne får afprøvet deres beredskab i praksis.
I kan sammen tale om, hvordan I holder varmen, laver mad uden strøm, og hvordan I kommunikerer, hvis telefonerne ikke virker. Øvelsen styrker både fællesskabet og forbereder jer på, hvad I skal gøre, hvis strømmen en dag forsvinder for alvor – alt sammen pakket ind i hygge og nærvær.
Daglige rutiner der gør familien klar
Daglige rutiner kan gøre en stor forskel, når hele familien skal være klar til små og store udfordringer. Det handler ikke om at leve i konstant beredskab, men om at gøre forberedelser til en naturlig del af hverdagen. En god rutine kan for eksempel være at lave en ugentlig “tjekrunde”, hvor alle hjælpes ad med at sikre, at lommelygter virker, at der er batterier i radioen, og at førstehjælpskassen er fyldt op.
I kan også lade børnene være med til at holde styr på lageret af drikkevand og langtidsholdbare madvarer; på den måde lærer de både ansvar og får et forhold til, hvorfor det er smart at have lidt ekstra på hylderne.
Få mere viden om prepping i hverdagen her
.
En anden simpel vane er at lave små øvelser i hverdagen, for eksempel at prøve at lave mad uden strøm én dag om måneden eller at øve sig i at ringe til hinanden, hvis nogen skulle blive væk.
Det kan også være at øve sig i at pakke en taske med det mest nødvendige og tale om, hvad hver enkelt ville tage med, hvis man hurtigt skulle ud af huset.
Ved at gøre disse ting til hyggelige fællesrutiner – måske endda med små konkurrencer eller belønninger – bliver det både sjovt og trygt for børnene, og hele familien får en følelse af at kunne klare sig sammen, hvis hverdagen pludselig ændrer sig. Samtidig er det en god anledning til at tale om, hvorfor vi gør det, og hvordan vi passer på hinanden, uden at skabe unødig bekymring.
At tale om beredskab uden frygt
Når man som familie begynder at tale om beredskab, kan det være fristende at fokusere på alt det, der potentielt kan gå galt. Men for at gøre forberedelserne til en naturlig og tryg del af hverdagen, er det vigtigt at tage snakken uden at skabe frygt eller utryghed – særligt når børnene lytter med.
I stedet for at male skræmmescenarier op, kan man tage udgangspunkt i nysgerrighed og praktiske løsninger.
Det handler om at forklare, at beredskab egentlig bare betyder at være forberedt, ligesom når vi tager regntøj på, hvis der er udsigt til regnvejr. Man kan sætte fokus på de positive aspekter ved at være klar: At man lærer nye ting sammen, at alle får mulighed for at bidrage, og at man som familie bliver bedre til at hjælpe hinanden, hvis strømmen går, eller hvis man pludselig skal undvære vand i hanen for en stund.
Ved at bruge et roligt og åbent sprog – og måske inddrage små historier eller sjove eksempler fra hverdagen – kan man gøre snakken om beredskab til noget, der skaber tryghed fremfor bekymring.
Giv plads til spørgsmål, og anerkend børnenes tanker og følelser, så snakken bliver en god oplevelse, hvor alle føler sig hørt. På den måde bliver beredskab en naturlig del af familiens fællesskab, uden at det føles som noget farligt eller overvældende.