
For de fleste kommer bekymringer i små doser. Man tænker over økonomien, børnene, helbredet eller arbejdet — og så glider tankerne videre igen. Men for mennesker med generaliseret angst slipper bekymringerne aldrig rigtig taget. De kører i ring, dag og nat, og hver ny tanke føder tre nye. Kroppen er i konstant alarmberedskab, selv uden nogen konkret grund, og sindet bliver slidt af at scanne verden for mulige farer. Mange beskriver det som at have en støjende radio i hovedet, der aldrig slukker, og som gør det svært at mærke glæde eller ro.
Som psykolog møder jeg ofte mennesker, der har levet med denne form for angst så længe, at de næsten tror, det er en del af deres personlighed. De ser sig selv som “sådan en der altid bekymrer sig”, uden at vide, at de faktisk lever med en behandlingskrævende tilstand. Generaliseret angst handler ikke om at være svag eller for sensitiv — den handler om et nervesystem, der har været i overgear for længe. Når man er fanget i konstant bekymring, bliver selv små dagligdagsbeslutninger opslidende, og livet begynder at føles som en række problemer, der hele tiden skal løses, før man kan få lov at slappe af.
I et forløb hos en psykolog handler det ikke om at fjerne alle bekymringer — det er umuligt — men om at lære at forholde sig til dem på en ny måde. Sammen undersøger man de tanker og adfærdsmønstre, der holder angsten ved lige, og man øver sig i at give slip på behovet for konstant kontrol. Det kan være små skridt som at udsætte bekymringstanker, øve sig i at blive i nuet og opdage, at man godt kan klare uvished, uden at skulle gennemtænke alle worst-case scenarier.
På siden om generaliseret angst kan man læse mere om, hvordan man kan arbejde med denne form for angst og genfinde et liv med mere ro og nærvær. Mange oplever, at når de holder op med at forsøge at få fuld kontrol over fremtiden, begynder tankerne langsomt at falde til ro. Kroppen slipper spændingen, søvnen vender tilbage, og det bliver igen muligt at mærke glæde og spontanitet.
Generaliseret angst kan føles som en uendelig kamp, men den kan behandles. Det kræver mod at begynde at slippe kontrollen, men det er netop i den proces, friheden ligger. Når man ikke længere bruger al sin energi på at forudsige og forhindre alt, kan man begynde at bruge den på at leve.